Aldersgrupper

Målretning mod aldersgrupper

Vores tilbudte produktprogram retter sig primært mod aldersgrupper fra 1 og op til 20 år. Vi har en række produkter, der også tilgodeser aldersgruppen over 20 i form af fitness redskaber, parkour og mere sanselige elementer som krydderbede mm. der fint vil indgå i hele spektret.

Til gruppen fra 1-3 år

Til gruppen fra 1 til 3 arbejder vi med redskaber hvor den motoriske sværhedsgrad langsomt forøges. Der skabes rum til de helt små hvor det at bestige et trappetrin er rigeligt, og over til de lidt mere motorisk udviklede hvor 3 trappetrin skabe fornemmelsen af sejr.

Til gruppen fra 4-7 år

Til gruppen fra 4 til 7 arbejder vi udfra samme tankegang som til de mindste, dog med større udfordringer til motorikken. Elementerne er større og mere komplekse, og kan indeholde elementer der også arbejder med mere intellektuelle kvaliteter, ”leg og læring.

Til skolealderen

Til skolealderen arbejder vi med elementer der dels imødegår de øgede kompetencer i forhold til motorik dels elementer hvor det sociale spiller en større rolle. I den aldersgruppe er det sociale ofte et vigtigt parameter for at åbne op for motoriske muligheder.

Til gruppen af ældre skolebørn

Til gruppen af ældre skolebørn har vi, udover krævende legepladser, redskaber som mere er byrumsinventar end egentlige legepladser. Vi taler om parkour, agilitybaner, og generelt redskaber der er udfordrende.

Sociale kompetencer

Med hensyn til de sociale kompetencer baserer vores tanke sig på, at der er plads til at større grupper kan lege sammen, og hvor legen er betinget af en social adfærd, hvor der samtidig er plads til det enkelte barn kan ”nøjes” med at betragte legen og langsomt indgå helt i overensstemmelse med barnets kompetencer.

Vi har en række elementer der retter sig mod alle grupper og som mere er baseret på sociale aspekter. Boldbaner, bålhuse, nyttehaver og opholdssteder er alle elementer der medvirker til at udvikle en social forståelse.